Juridisk
Nærværende forretningsbetingelser gælder for al rådgivning og projektering udført af Helund Rådgivende Ingeniører ApS, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Senest opdateret april 2026 · version 1.5
Helund Rådgivende Ingeniører ApS leverer teknisk rådgivning og projektering inden for blandt andet kloakprojektering, klimatilpasning, regnvandshåndtering, LAR, byggemodning og ledningsanlæg i jord. Rådgivningen udføres i overensstemmelse med almindeligt anerkendt faglig standard og med fokus på løsninger, der er teknisk gennemarbejdede og anvendelige i praksis.
Medmindre andet er skriftligt aftalt, udføres rådgivningen i overensstemmelse med ABR Forenklet samt almindeligt anerkendt rådgiverpraksis inden for teknisk rådgivning og projektering. Ydelsesomfang, leverancer og projektforudsætninger fastlægges konkret for den enkelte opgave. Ved modstrid har den konkrete aftale og nærværende forretningsbetingelser forrang for ABR Forenklet.
Tilbud er gældende i 14 kalenderdage fra tilbudsdatoen, medmindre andet fremgår af tilbuddet.
Rådgivningen udføres på baggrund af det materiale, de oplysninger og de undersøgelser, der foreligger på tidspunktet for projekteringen, herunder oplysninger modtaget fra bygherre, entreprenør, øvrige rådgivere, forsyningsselskaber, myndigheder, landinspektører og geotekniske rådgivere.
Helund Rådgivende Ingeniører ApS er berettiget til at lægge modtagne oplysninger til grund uden selvstændig kontrol, medmindre andet er aftalt, eller oplysningerne fremstår åbenbart urigtige.
Oplysninger om eksisterende og skjulte forhold, herunder geotekniske undersøgelser, ledningsregistreringer, LER-oplysninger, opmålinger og eksisterende tegningsmateriale, lægges til grund med den nøjagtighed og de begrænsninger, der følger af det pågældende materiale.
Såfremt der under udførelsen konstateres forhold, som afviger fra det forudsatte grundlag, skal Helund Rådgivende Ingeniører ApS orienteres uden ugrundet ophold, således at projektmaterialet kan vurderes og eventuelt tilpasses.
Projektets kvalitet og gennemførelse forudsætter et løbende samarbejde mellem projektets parter.
Den udførende skal før udførelse kontrollere relevante mål, koter, afsætningsforhold, tilslutningspunkter og faktiske forhold på stedet. Eventuelle uoverensstemmelser skal meddeles Helund Rådgivende Ingeniører ApS, før berørte arbejder videreføres.
Arbejder omfattet af autorisationslovgivningen skal til enhver tid udføres af relevant autoriseret virksomhed og i overensstemmelse med gældende lovgivning og almindelig fagmæssig standard.
Rådgivningen udføres på baggrund af de myndighedskrav, retningslinjer og forsyningskrav, der er kendt på tidspunktet for projekteringen.
Helund Rådgivende Ingeniører ApS kan ikke garantere en bestemt myndigheds-, forsynings- eller tredjepartsgodkendelse.
Ændringer i myndighedskrav, praksis eller godkendelsesforhold efter projekteringstidspunktet kan medføre behov for tilpasning af projektmaterialet og betragtes som tillægsydelser.
Medmindre andet fremgår af tilbuddet, afholdes udgifter til myndighedsgebyrer og eksterne ydelser, herunder landmåling, geoteknik, TV-inspektion, prøvegravninger og øvrige specialundersøgelser, af kunden.
Digitale modeller, tegninger og filer leveres til det konkrete projekt og det aftalte formål.
Ved konvertering mellem filformater, softwareversioner eller tredjepartsplatforme kan der forekomme datatab, ændringer eller uoverensstemmelser, som Helund Rådgivende Ingeniører ApS ikke kan holdes ansvarlig for. Kunden opnår brugsret til det aftalte projektmateriale til det konkrete projekt, når forfaldne honorarer er betalt.
Medmindre andet fremgår af det konkrete tilbud, afregnes rådgivning efter medgået tid.
| Ydelse | Takst |
|---|---|
| Rådgivning, projektering, koordinering, møder og administration | 1.100 kr./time |
| Transporttid (50% af timesats) | 550 kr./time |
| Kørsel | 4,00 kr./km |
| Parkering, bro, færge mv. | Faktisk udgift |
Alle beløb er ekskl. moms. Medgået tid registreres pr. påbegyndt 15 minutter.
Medmindre andet er aftalt, udgør minimumsafregningen 3 timer pr. opgave.
Helund Rådgivende Ingeniører ApS er berettiget til aconto- og delfakturering efter arbejdets art, omfang og fremdrift. Ved levering af en aftalt ydelse er Helund berettiget til at fakturere det honorar, der vedrører den pågældende ydelse.
Betalingsfristen er netto 14 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes renter og gebyrer efter rentelovens regler.
Ved væsentlig betalingsmisligholdelse kan arbejdet efter skriftligt varsel standses, indtil forfaldne beløb er betalt.
Ændringer i projektets omfang, forudsætninger, tidsplan, myndighedskrav eller materiale fra andre projektparter kan medføre behov for yderligere rådgivning og tilpasning af projektmaterialet.
Sådanne ydelser afregnes efter medgået tid, medmindre andet aftales særskilt.
Ved afbestilling eller bero faktureres udført arbejde samt dokumenterede omkostninger og disponeret tid, som ikke med rimelighed kan omdisponeres.
Ved forgæves fremmøde eller aflysning med mindre end 24 timers varsel kan den disponerede tid samt afholdte rejseomkostninger faktureres.
Helund Rådgivende Ingeniører ApS er dækket af professionel rådgiveransvarsforsikring for teknisk rådgivning og bistand.
Forsikringsdækningen udgør p.t.:
Helund Rådgivende Ingeniører ApS' samlede ansvar for den enkelte opgave er begrænset til det laveste af:
Hvis flere parter er ansvarlige for samme tab, hæfter Helund Rådgivende Ingeniører ApS alene for den del af tabet, der svarer til virksomhedens andel af den samlede skyld.
Helund Rådgivende Ingeniører ApS hæfter ikke for indirekte tab, driftstab, avancetab, produktionstab, dagbøder eller øvrige følgeskader.
Helund Rådgivende Ingeniører ApS kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse, som skyldes forhold uden for virksomhedens rimelige kontrol, herunder naturhændelser, brand, strejke, sygdom, myndighedsindgreb, cyberangreb eller forsyningssvigt.
Såfremt der konstateres fejl, mangler eller forhold, der kan medføre et muligt erstatningskrav, skal Helund Rådgivende Ingeniører ApS orienteres skriftligt uden ugrundet ophold, således at forholdet kan undersøges og eventuelt begrænses eller afhjælpes.
I øvrigt gælder reklamations- og ansvarsfristerne i det aftalte ABR-grundlag.
Aftalen er underlagt dansk ret.
ABR Forenklets bestemmelser om tvisteløsning fraviges. Tvister, der ikke kan løses ved forhandling mellem parterne, afgøres ved de almindelige danske domstole med Retten i Roskilde som aftalt værneting.